Orglet blev oprindeligt anbragt bag en kunstig facade uden direkte adgang til logesalen. Det stod færdigopstillet den 19, november 1953 på 60 årsdagen for stiftelse af loge nr. 26 Kong Hroar.
Desværre forfaldt orglet mere og mere de følgende år, hovedsageligt på grund af manglende økonomi til den nødvendige restaurering.
Dette var ikke tilfredsstillende, og en kreds af brødre tilbød da at foretage restaurering i samarbejde med orgelbyggerfirmaet Jensen & Thomsen i Hillerød.
I foråret 1973 undersøgte palæadministrationen derfor mulighederne for en restaurering af det gamle orgel, for en restaurering var ubetinget nødvendig.
Palæadministrationen kontaktede Det danske Orgelselskab at få en udtalelse, så man kunne vurdere, om det var pengene værd at give orglet en større overhaling.
Først da fik man at vide, at orglet var et sjældent og fint eksemplar af orgelbyggeren Johann Heinrich Daniel Köhne, og det blev herefter besluttet at restaurere orglet.
I forbindelse med restaureringen blev orgelrummet bygget om. Muren ind til logesalen blev fjernet, og gulvet blev sænket 30 cm. Nyt loft og en bagvæg blev etableret. Orgelhuset med facade blev afkortet og på loftet blev der svejst et nyt fundament til bælgen. Ormædt træværk blev udskiftet, bælg og luftkanaler blev fornyet, træpiberne blev adskilte og rensede, ormehullerne tætnet og tin-og blypiber blev rettet op eller udskiftet, hvis det var nødvendigt.Hele luftfordelingssystemet blev erstattet af bevægelige plastrør, fordi de gamle trærør faldt sammen til støv, simpelthen ædt op af orm.
Alt dette blev udført i 1973-74.
Efter renoveringen udtalte sagkyndige orgelbyggere, at ved fornuftig vedligeholdelse kan orglet holde de næste 100 år - eller mindst frem til 2073.
Orglet er registreret i Orgelregistrantens rapport 1974.
Hovedkræfter i restaureringen var logebrødrene Tybjerg-Nielsen, Erik Rehermann, Frank Smidt fra loge 26 samt Richard Murholt og Sigvald Olsen fra loge 91. Træpiber og orgelhus blev renoveret på Sigvald Olsens tømrerværksted.