Oversigt:
Logen »Sidens indhold:
LogenLinks:
Andre loger
Loge nr. 26 Kong Hroar er stiftet den 19 november 1893 under den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark - I.O.O.F.
Logen har ca. 130 medlemmer, fordelt på et bredt spektrum af erhverv, og med en aldersspredning fra midten af 30-erne til over 90 år.
Logen er moderloge til loge nr. 76 Asger Ryg, Ringsted, samt logerne nr. 77 Rolf Krake og nr. 91 Albert Schweitzer, begge Roskilde.
Den er Sjællands største Odd Fellow loge.
Logen har gennem sit mere end 100 årige virke i Roskilde etableret en række fonde, der er opstået ved donationer fra brødre, som ønskede at støtte deres loges arbejde.
De fleste har et humanitært sigte, og der udføres et omfattende udadvendt humanitært arbejde, som især har udmøntet sig i plejehjemsbesøg, forskelligt samarbejde med handicaporganisationer m. v.
En del af logens overskud går ligeledes til humanitære formål, primært i form af donationer til forskellige velgørende institutioner, først og fremmest i Roskilde-området.
Derudover har logen et samarbejde med byens øvrige Odd Fellow loger om uddeling af legatportioner til Jul. Disse legater finansieres via afholdelse af Julekoncerter i Roskilde Domkirke, som loge nr. 26 Kong Hroar tog initiativet til første gang i 1932.
For ældre brødre, som har svært ved at komme til loges mødeaftener, afholdes to gange om året et Seniormøde. Her mødes brødrene om eftermiddagen til et måltid, og til almindeligt selskabeligt samvær med underholdning. Disse møder er meget populære blandt logens ældre brødre.
Mange af logens medlemmer deltager aktivt i et eller flere af de udvalg, der er nedsat i logens regi. Der er således rig lejlighed til at deltage aktivt i logens arbejde for de, der vil mere end blot deltage i logens ordinære møder.
Logen har sit egen avis i form af logebladet ”Set og Sket”. Dette blad udkommer normalt 3 gange om året, og omdeles til alle medlemmer samt til logens enker. Herved tilgodeses de ældre brødre og andre, der ikke har deres ugentlige gang i logen.
Logen har også sit eget kor, der optræder for loges brødre og ved de mange udadvendte arrangementer.
Hvis du har interesse for Odd Fellow, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til én af logens embedsmænd.
Logen holder sine møder hver torsdag.
Møderne placeres i perioden fra 1. september til 15. december, og fra 1. januar til 15 maj.
Et af Odd Fellow Ordenens formål er at støtte brødrene i deres etiske og moralske udvikling.
Logemøderne er derfor præget af den ro og værdighed, der er nødvendig for at fremme dette formål. Der drøftes mange interessante ting. Noget har almen interesse, og andet er tanker og ideer vedr. ordenen, som kommer til udtryk, enten skriftligt eller mundtligt.
Efter logemøderne afholdes et selskabeligt broder samvær med spisning, hvor tonen er mere fri end i logesalen. Dennne del af logemøderne er lige så vigtig som mødet i logesalen. Det er her, brødrene lærer hinanden at kende, og tit og ofte opstår nære personlige venskaber, der varer hele livet.
Nogle gange om året inviteres vore damer til at deltage i forskellige arrangementer i logen. Dette betragter vi som en væsentlig faktor i vor loges virke, idet et succesfuldt logeliv forudsætter at partneren kan gå ind for de ideer, der ligger til grund for Odd Fellow Ordenens arbejde.
Det er en tradition at afholde unge brødres aften. Det sker sædvanligvis i slutningen af marts.
På denne aften er det et udvalg af de yngste brødre, der er i aktion i logesalen, og senere står for afviklingen under det selskabelige, samt for udnævnelse af årets broder.
Deltagelse i logens møder kræver en bestemt påklædning. Til almindelige møder kræves mørk habit, hvid skjorte, og diskret slips. Til vore festaftener, f.eks. gradetildelinger, er påklædningen kjole og hvidt, uden handsker.
Mødeplanen angiver hvilke aftener, der skal mødes i kjole.
Der er rygeforbud ved logemøder.
Tiltaleformen i logesalen er: De
|
Odd Fellow Palæet |
De Gule siders vejledning - fra dig til:
parkeringsplads A |
Kontakt: valgte embedsmænd
Ole René Hansen Niels Kær Møller Flemming Klarskov
Poul H Jensen Kjeld E Sørensen Torben Groth
Udnævnte Embedsmænd: |
Storrepræsentanter fra vor loge: |
Udnævnte Storembedsmænd fra vor loge: |
|---|---|---|
|
Inspektør: Henning Olsen |
1. Storrepræsentant Flemming Olsen |
Storkapellan Olaf Bredahl Sørensen |
Finansudvalg: |
Revisionsudvalg: |
Understøttelsesudvalg: |
Sygeudvalg: |
|---|---|---|---|
|
Jørgen S Hansen |
Jens-Erik Mogenstrup |
Erling Pedersen |
Jakob Thielsen |
Anskaffelsesudvalg: |
Enkeudvalg: |
Instruktionsudvalg: |
|
|---|---|---|---|
|
Henning Olsen |
John Jensen |
Torben Groth |
Festudvalg: |
Det humanitære udvalg: |
Udvalg for broderhilsen: |
Juleopsparingsudvalg: |
|---|---|---|---|
|
Torben Groth |
Ove Boh Larsen |
Palle Larsen |
Henrik Haagen Pedersen |
Palæudvalg: |
Juleuddelingsudvalg: |
Julekoncertudvalg: |
Redaktionsudvalg for "Set & Sket": |
|---|---|---|---|
|
Peter Sylvest |
Jan Hoffmeyer |
Tom Hjorth Andersen |
Kjeld Thøgersen |
Rejsekassen: |
Dyrskueudvalg: |
Web- og Lommebogsudvalg: |
Beredskabsudvalg: |
|---|---|---|---|
|
Palle Larsen |
Franz Nielsen |
Morten Nielsen |
Henning Olsen |
Kontaktudvalg, Lejr 12 |
Kulturudvalg |
|
|
|---|---|---|---|
|
Jørgen Kjelkvist |
Finn Norman Andersen |
|
Svend Tybjergs Fond: |
Aktivitetsfonden: |
Enkefonden: |
Kong Hroar Fonden: |
|---|---|---|---|
|
William Hannecke |
Valgte embedsmænd |
Valgte embedsmænd |
Poul H. Jensen |
Broderfonden af 1977: |
Br. Storrepræsentant C. Andersen & hustrus Fond: |
||
|---|---|---|---|
|
Poul H. Jensen |
Valgte embedsmænd |
Kilde: Erik Bager (loge nr. 26) og Erik Wolsgaard (loge nr. 91)
18. november 1996. Rev. 2010
I slutningen af 1800-tallet var Roskilde stadig en lille provinskøbstad med omkring 7.000 indbyggere.
Jernbanen fra København, der var åbnet i 1847, påvirkede for alvor udviklingen i byen. Den medvirkede også til, at gode borgere fra Roskilde fik mulighed for at dyrke deres Odd Fellow-interesse i de københavnske loger.
Lige så naturligt var da også, at disse brødre fandt sammen, og den 14. december 1888 dannedes foreningen ”ROAR”.
Den 19. november 1893 kunne br. Storsire Petrus Beyer instituere den ny loge nr. 26 i Danmark.
Logen tog navnet "KONG HROAR" , efter den konge, der ifølge overleveringen grundlagde Roskilde. Kong Hroar, var kendt for sin fredselskende natur - en egenskab der i høj grad falder sammen med ordenens mål og virke.
Allerede i februar 1892 var foreningen stærk nok til at erhverve ejendommen Hersegade 11. Man byggede eget logelokale i tilknytning til denne ejendom.
Her havde logen sin adresse, indtil der i 1928 blev givet et tilbud på 26.000,- for ejendommen. Den blev solgt, og en tid herefter holdt man logemøder i byens hoteller.
Bygningen er nedrevet og erstattet med moderne byggeri.
I efteråret 1929 købte brødrene Skolegade nr. 13 for en pris af kr. 37.000. Denne bygning blev ombygget og indrettet for kr. 137.210,27-, men så var der også en bygning – Palæet – som man kunne være stolte af. Logesalen blev indviet på logens fødselsdag den 19.november 1930.
Logen har gennem tiden haft mange overmestre. Navnene på disse er graveret i en plade, og monteret på 'Olsens Bøsse'
På det nordiske plan har logen siden 1949 haft samarbejde med Odd Fellow loger. Først i Linköping (loge nr. 112 Folkungaträdet), senere i Tønsberg (loge nr. 27 Kong Sverre) og Helsingfors (loge nr. 18 Kalevala).
Loge nr. 26 Kong Hroar er blandt landets største Odd Fellow loger.
Mærke for logens 25 års dag.
I januar 1930 købte logen bygningen Skolegade 13. Her ligger logen i dag.
På stedet lå tidligere en firlænget præstegård, hvor bl.a. den navnkundige pastor Hertz boede.
Senere byggedes en herskabelig lægebolig på grunden, og da logen overtog ejendommen, havde den i en årrække været anvendt til herskabspension.
Efter en større ombygning og renovering kunne den bruges til ordensbrug.
Det var en eventyrlig oplevelse for søstre og brødre, at det hus, som de havde lagt utallige arbejdstimer i, nu kunne indvies til logebrug.
Og så er det nabo til en af Danmarks mest berømte bygninger, Roskilde Domkirke.
Smukkere nabo kunne man ikke få – og et smukkere sted kunne vi næppe få at bo. Et hårdt arbejde, og en prisværdig indsats blev rigeligt belønnet.
Den 19. november 1930, på logens 37 års stiftelsesdag, blev logesalen indviet til ordensbrug.
Daværende Storsire Chr. Skeel udtalte bl.a.: ”Som en stedse rindende Kilde skal Venskabet her finde sin rette Udfoldelse. Kærligheden vil leve, og Sandheden vil spire i alle Hjerter.Stedet her vil engang smuldre hen, men vi vil bede til den Højeste, at dette Værk – der her skal øves – maa bære Frugt i Fremtiden”.
I begyndelsen var bygningen ejet af loge 26, Kong Hroar, og søstrene fra loge nr. 5 Dr. Margrethe lejede sig ind i huset.
Men som tiden gik og endnu to broderloger (nr. 77 Rolf Krake og 91 Albert Schweizer) brugte huset, blev det naturligt, at ejerskabet ændredes.
I 1971 blev alle 4 loger medejere af Palæet.
De brødre og søstre der regelmæssigt kommer i logesalen, føler uden tvivl en vis stolthed over denne smukke sal.
Bortset fra enkelte ændringer fremstår salen næsten som den blev opført i 1930.
Logesalens loft, der er udformet som en hvælvning, er særlig berømmet for sine fine loftsmalerier.
De er udført af maleren C.C. Forup, der malede en del loftmalerier, men han er også kendt for sine portrætter og landskabsmalerier.
Loftmalerierne skal opleves med egne øjne. De gør logesalen til en unik oplevelse.
C.C. Forup levede fra 1883 til 1939 og var Odd Fellow broder i loge nr. 37 Thomas Wildey i Fredericia.
I 2008 blev det gamle gulvtæppe udskiftet med et nyt.
Palæets selskabslokaler, som ligger i stueetagen, blev i 2001 flot renoveret og et nyt ventilationsanlæg blev installeret.
Selskabslokalerne betegnes i dag som et af byens fornemste. Der er ansat en restauratør som forpagter.
Palæet er hjemsted for lejr nr. 12 Selandia.
Kilde: Mogens Amstrup (loge nr. 26) og Erik Wolsgaard (loge nr. 91)
30. oktober 1997. Rev. 2010.
I tiden før 1953 havde logen kun haft et lille harmonium til rådighed.
Men det var i længden de musikalske brødre for lidt, og da der i 1949 blev dannet et sangkor, påtog dette sig at løse opgaven med at skaffe et orgel.
Man kom snart under vejr med, at Glostrup Kirke ønskede at udskifte sit orgel, og man optog straks forhandlinger med menighedsrådet om køb af det gamle orgel.
Det var daværende Overmester Martin Hansen, der i 1950-51 fik håndslag på godt 3.ooo kr.
Imidlertid havde man ikke så mange penge, og det blev derfor besluttet at brødrene selv skulle foretage flytning og opstilling, samt indrette et orgelrum.
Meget arbejde forestod. Et orgelrum skulle laves, og en orgelfacade i logesalen skulle konstrueres og bygges op, men til logens 6o års stiftelsesdag den 19. november 1953 stod orglet færdigopstillet.
I de følgende år fik orglet gradvis lov til at forfalde.
Man ikke havde råd til den gennemgribende restaurering, der efterhånden var påkrævet, og i stedet for anskaffede man i 1972 et lille elektronorgel.
Det var imidlertid ikke tilfredsstillende. En kreds af brødre tilbød da at foretage den nødvendige restaurering af det gamle orgel i samarbejde med orgelbygger-firmaet Jensen & Thomsen i Hillerød.
Forinden havde Palæadministrationen, kontaktet "Det Danske Orgelselskab" og fået bekræftet, at man i dette orgel i virkeligheden havde et sjældent og fint eksemplar fra midten af 1800-tallet udført af orgelbyggeren Daniel Köhne .
I forbindelse med orgelselskabets gennemgang af orglet, gjorde man opmærksom på den uheldige placering som orgelet havde fået. Det stod nemlig bag en kunstig facade og en mur. Man foreslog derfor, at orglet samtidig med restaureringen blev flyttet frem i logesalen.
Orglet er bevaringsværdigt. I dag er der nemlig kun bevaret 4 eller 5 af Daniel Köhnes orgler i hele Europa.
Orglet blev restaureret og indvielse fandt sted onsdag den 16. november 1974.
Organist Jørgen Haldor Hansen spillede ved indvielsen, og koncertsangerinde Kirsten Johansen sang.
Organist Jørgen Haldor Hansen (som bl.a har været organistassistent i Roskilde domkirke, og i sæson 2002/2003 Roskildekorets dirigent) var en af redaktørerne på Det danske Orgelselskabs medlemsblad.
Han var særdeles interesseret i dette gamle Köhne orgel, og allerede under restaureringen tilbød han at give en indvielseskoncert på det nyrenoverede orgel.
20 år efter opstillingen i 1953 var brødrene Tybjerg-Nielsen, Erik Rehmann og Frank Smidt Nielsen igen aktive under restaureringen af orglet. De sørgede også for, at logens organist fik et insignie på sit regalie. Det blev fremstillet af Br. Carl-Christian Enig fra Kong Hroar Logen, på foranledning af Storsire Johs. Petersen, der var på besøg i vor loge i 1968. Insigniet er håndlavet, og er det første af sin slags i landet, og det blev tildelt br. Sven Aage Breusch Larsen på hans 10 års dag, som logens organist.
Siden restaureringen i 1973 har orglet været bedre vedligeholdt, og det får nu et eftersyn og en orgelstemning hvert år. Dette er nødvendigt, fordi mange forskellige organister spiller på det.
I fagsproget taler man om, at orglet har en "sjæl", og derfor kun tonerer smukt, hvis det synes om udøveren. Det er nok forklaringen på, at orgler overalt kan lyde så forskelligt for tilhørerne. Domkirkens orgel har 2ooo orgelpiber - vort eget Köhne orgel har 392 piber {49 tangenter * 8 stemmer), men her er jo heller ikke så højt til loftet.
Endelig er orglet blevet stemt, og dets toner fylder igen logesalen med vellyd til glæde for alle logens brødre - og sådan har det været lige siden færdiggørelsen.
Måtte dette orgel blive bevaret til minde om en orgelbygger af international format.
Om Kong Hroar og Roskilde:
Lokalhistorikeren Lotte Fang har flere gange holdt foredrag i logen om Kong Hroar og hans virke.
I hendes bog Roskilde Sagn finder vi følgende beskrivelse om Roskildes tilblivelse og i Lejrekrøniken fra o. 1160 fortælles sagnet om Kong Roar, som byen Roskildes grundlægger, det lyder:
En anden udlægning af navnet lyder således:
Skjoldungerne:
Historierne om Roar og Helge er en del af vore danske heltesagn. Men fundet af resterne af en kongsgård i Lejre gør det mere sandsynligt, at der virkelig har levet en kongeslægt på vores egn.
Hroar og Helge var ifølge sagnet sønner af
kong Halvdan
i Lejre og efterkommere af
Kong Skjold, der som bekendt som spæd kom sejlende alene til Danmark for at blive landets konge.
Halvdans broder Frode myrdede Halvdan og udråbte sig selv til konge. De to brødre måtte flygte og blev gemt forskellige steder for ikke at blive opdaget. Herunder kom de også til Vifils Ø, som måske lå ved Skånes Kyst.
Her blev de holdt gemt og selvom Frodes mænd flere gange undersøgte øen fandt de dem ikke. Vifil havde nemlig lavet en hule, hvortil brødrene søgte tilflugt, når Vifil som aftalt ”råbte på sine hunde: Hop og Høg.”
Senere søgte brødrene hævn over faderens drab og søgte tjeneste ved Frodes Hof. Hverken Frode eller deres egen søster genkendte dem. Og ved julefesten på kongsgården brændte brødrene med hjælp af deres svoger og andre trofaste mænd Frode og hans mænd inde.
Roar og Helge blev herefter konger af Danmark, idet de delte opgaverne således at Roar blev konge til lands og Helge til vands.
Helge samlede riget ved kamp. Roar regerede landet med klogskab.
Helge fik sønnen Rolf (Krake). Der opstod imidlertid uenighed i kongsgården, og Rolf dræbte Roars søn. Derfor blev Rolf Krake konge, da Roar senere døde.
Statuen står på Stændertorvet i Roskilde
Formodentlig er Odd Fellow Ordenende opstået samtidig med de store kirkebyggerier i 1100-1200-tallet. De første skriftlige optegnelser dater sig til 1700-tallet, men den del at Odd Fellow, som den danske gren tilhører, blev grundlagt den 26. april 1819 i Baltimore i staten Maryland i U.S.A. af en smed ved navn Thomas Wildey. Herfra blev Odd Fellow udbredt over hele Amerika og senere til Europa.
I Danmark indførtes ordenen i 1878, hvor loge nr. 1. Danmark blev institueret.
Fire grundstene blev lagt, hvorpå Ordenen skulle bygges:
"Besøg de syge, hjælp de trængende, begrav de døde og opdrag de forældreløse"
Tre grundprincipper blev givet:
Venskab, Kærlighed og Sandhed.
Symbolet: "De tre Kædeled" blev skabt.
Odd Fellow Ordenens vision er:
at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem mennesker
at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste
at lære dem, at ord ikke er nok
at lærdomme må omsættes i handling
at den enkelte - efter evne - bidrager til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse
Odd Fellow Ordenens idégrundlag og mål:
Ordenen tilstræber - gennem sin lære - at hjælpe sine medlemmer gennem livet og give dem en livsholdning, som de hver især kan tage med sig ud i dagligdagen.
Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale - udenfor Ordenen.
Ordenens stiftere anså den etiske livsholdning for en væsentlig del af ordenslæren. En livsholdning, der sætter dens medlemmer i stand til ikke kun at stile efter en materiel tilværelse, men også at stræbe efter en etisk livsholdning.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt for et ordensmedlem at betragte Ordenens etik som noget teoretisk. Det er vigtigt, at man - ved at efterleve Ordenens etik - også tilegner sig en livsholdning, der præger ens daglige færden. En Odd Fellow BØR kendes på væremåde og gerninger.
Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed.
Verden har forandret sig. Og vi må sande, at ovennævnte principper stadig står som grundlaget for det samfund, vi må være med til at bygge op. Vi længes alle efter, at næstekærlighedens lov må ske fyldest. Det har været - og er stadig - Odd Fellow Ordenens inderste mål at opfylde denne lov.
"Den tjener sig selv bedst, som tjener andre!"
Det udadvendte og humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til årlige donationer til humanitære formål.
Odd Fellow Ordenens symbol og motto er kæden med de tre forbundne led, der udtrykker kravet om at vise venskab, kærlighed og sandhed i alle livets forhold. Ord er ikke tilstrækkelige.
En Odd Fellows egentlige arbejde er derfor at omsætte de tre små ord til handling.
Ordenen udgiver ODD Fellow Bladet, hvori der bringes mange gode og tankevækkende indlæg.


Rul siden for at se logens tæpper.
