loge 26

Oversigt:

Logen                                
Mødeplan                               
Mærkedage                           
Set og Sket                          
Besøg i loger                         
For medlemmer                        

Sidens indhold:

Logen                                    
Logens virke                         
Logens møder                       
Besøg vor loge                      
Embedsmænd                        
Stående udvalg                     
Særlige udvalg                       
Fonde                                    
Logens historie                      
Palæets historie                     
Orglets historie                      
Om kong Hroar                      
Odd Fellow Ordenen                       
Logens tæpper                       

Links:

Andre loger                                     
IOOF                                   
odd fellow loge

ODD FELLOW
LOGE NR. 26 KONG HROAR

 

Logen

Loge nr. 26 Kong Hroar er stiftet den 19 november 1893 under den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark - I.O.O.F.od fellow logeloge 26 Kong Hroar

Logen har ca. 130 medlemmer, fordelt på et bredt spektrum af erhverv, og med en aldersspredning fra midten af 30-erne til over 90 år.

Logen er moderloge til loge nr. 76 Asger Ryg, Ringsted, samt logerne nr. 77 Rolf Krake og nr. 91 Albert Schweitzer, begge Roskilde.

Den er Sjællands største Odd Fellow loge.

Logens virke.

Logen har gennem sit mere end 100 årige virke i Roskilde etableret en række fonde, der er opstået ved donationer fra brødre, som ønskede at støtte deres loges arbejde.
De fleste har et humanitært sigte, og der udføres et omfattende udadvendt humanitært arbejde, som især har udmøntet sig i plejehjemsbesøg, forskelligt samarbejde med handicaporganisationer m. v.
En del af logens overskud går ligeledes til humanitære formål, primært i form af donationer til forskellige velgørende institutioner, først og fremmest i Roskilde-området.

Derudover har logen et samarbejde med byens øvrige Odd Fellow loger om uddeling af legatportioner til Jul. Disse legater finansieres via afholdelse af Julekoncerter i Roskilde Domkirke, som loge nr. 26 Kong Hroar tog initiativet til første gang i 1932.

For ældre brødre, som har svært ved at komme til loges mødeaftener, afholdes to gange om året et Seniormøde. Her mødes brødrene om eftermiddagen til et måltid, og til almindeligt selskabeligt samvær med underholdning. Disse møder er meget populære blandt logens ældre brødre.

Mange af logens medlemmer deltager aktivt i et eller flere af de udvalg, der er nedsat i logens regi. Der er således rig lejlighed til at deltage aktivt i logens arbejde for de, der vil mere end blot deltage i logens ordinære møder.

Logen har sit egen avis i form af logebladet ”Set og Sket”. Dette blad udkommer 3 gange om året, og omdeles til alle medlemmer samt til logens enker. Herved tilgodeses de ældre brødre og andre, der ikke har deres ugentlige gang i logen.

Hvis du har interesse for Odd Fellow, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til én af logens embedsmænd.

Logens møder

od fellow loge

Logen afholder møde om torsdagen.

Et af Odd Fellow Ordenens formål er at støtte brødrene i deres etiske og moralske udvikling. Logemøderne er derfor præget af den ro og værdighed, der er nødvendig for at fremme dette formål.
Efter logemøderne afholdes et selskabeligt broder samvær med spisning, hvor tonen er mere fri end i logesalen. Dennne del af logemøderne er lige så vigtig som mødet i logesalen. Det er her, brødrene lærer hinanden at kende, og tit og ofte opstår nære personlige venskaber, der varer hele livet.

Nogle gange om året inviteres vore damer til at deltage i forskellige arrangementer i logen. Dette betragter vi som en væsentlig faktor i vor loges virke, idet et succesfuldt logeliv forudsætter at partneren kan gå ind for de ideer, der ligger til grund for Odd Fellow Ordenens arbejde.

Det er en tradition at afholde unge brødres aften. Det sker sædvanligvis i slutningen af marts. På denne aften er det et udvalg af de yngste brødre, der er i aktion i logesalen, og senere står for afviklingen under det selskabelige.

Deltagelse i logens møder kræver en bestemt påklædning. Til almindelige møder kræves mørk habit, hvid skjorte, og diskret slips. Til vore festaftener, f.eks. gradetildelinger, er påklædningen kjole og hvidt, uden handsker.
Mødeplanen angiver hvilke aftener, der skal mødes i kjole.

Der er rygeforbud ved logemøder.
Tiltaleformen i logesalen er: De

Besøg vor loge

Odd Fellow Palæet
Skolegade 13
4000 Roskilde

De Gule siders vejledning - fra dig til:    parkeringsplads A  
De Gule siders vejledning - fra dig til:    parkeringsplads B  
-  OBS!  -  Brug disse pladser. Der er kun få p-pladser ved logebygningen.

 






Vis på et større kort

Embedsmænd

Valgte embedsmænd - kan kontaktes her

  

                                    Ole René Hansen    Kjeld Sørensen    Flemming Klarskov
                                 Poul H. Jensen    Flemming Elmfelt Nielsen    



Udnævnte Embedsmænd:

Storrepræsentanter fra vor loge:

Udnævnte Storembedsmænd fra vor loge:

Inspektør: Niels Kær Møller
Ydre Vagt: Jørgen Kjelkvist
Ceremonimester: Kristian Stokbro
Indre Vagt: William Hannecke
OM h./ass.: Tom Hjort Andersen
OM v./ass.: Torben Nielsen
UM h./ass.: Franz Nielsen
UM v./ass Ove Boh Larsen
CM h./ass.: Torben Groth
CM v./ass.: Michael Gullitsø
Kapellan: Torben Risager
Organist: Erling Gerup Nielsen
Arkivar: Palle Larsen
Insp. ass.: Henrik Strauss
Gradstabsformand: Exm. Flemming Olsen

1. Storrepræsentant Poul H. Jensen
2. Storrepræsentant Flemming Olsen

Stor Kapellan Olaf Brehdal Sørensen


Stående udvalg

Finansudvalg:

Revisionsudvalg:

Understøttelsesudvalg:

Sygeudvalg:

Ole Bjørn Nielsen
Jørn Bjerre
Poul H. Jensen

Jens-Erik Mogenstrup
Claus Pehrsson
Bertil Ax

Erling Pedersen
Aage Buch-Larsen
Egon Haubro

Jakob Thielsen
Jørn Bjerre
Flemming Elmfelt Nielsen
Mogens Nielsen
Fritz Holme
Aage Buch-Larsen
Mogens Dam


Anskaffelsesudvalg:

Enkeudvalg:

Instruktionsudvalg:

Niels Kær Møller
Henrik Strauss
Bent Fauerholm Christensen

John Jensen
Tom Hjorth Andersen
Otto Klaschka
Bent Fauerholm Christensen
Niels Kær Møller

Aage Buch-Larsen
Kjeld Teddy Johansen
Claus Pehrsson










Særlige udvalg

Festudvalg:

Det humanitære udvalg:

Udvalg for broderhilsen:

Juleopsparingsudvalg:

Michael Kaisler Thomsen
Børge Rindom
Henning Olsen
Henrik H. Pedersen
Vagn Pedersen
Morten Nielsen
Jørgen Stilling Hansen
Torben Jensen

Jan Hoffmeyer
Franz Nielsen
Gunner Rasmussen
Leif Johansen
Ole Bjørn Nielsen
Ib Lemcke
Erik Carstensen

Palle Larsen
Erik Villumsen
Jan Hoffmeyer
Gerald Hyde
Børge Rindom

Henrik Haagen Pedersen
Vagn Pedersen
Finn Rude
Gert Rimkjær Madsen
Jens Juel Jensen
Henning Olsen


Palæudvalg:

Lommebogsudvalg:

Julekoncertudvalg:

Redaktionsudvalg for "Set & Sket":

Peter Sylvest
Ole Moesgaard Jacobsen
Kim Madsen

Kjeld Sørensen
Jørgen Kjelkvist
Torben Risager

Tom Hjorth Andersen
Niels Kær Møller

Niels Hartmann Knudsen
Egon Haubro
Kjeld Thøgersen


Rejsekassen:

Dyrskueudvalg:

WEB Master udvalg:

Beredskabsudvalg:

Palle Larsen
Bent Fauerholm Christensen
Franz Nielsen
Børge Rindom
Arthin Laursen

Franz Nielsen
Palle Larsen
Jørgen Kjelkvist
Torben Nielsen
Kjeld Sørensen
Gert Rimkjær Madsen
Niels Kær Møller

Henrik Enig
Erik Skriver
Jørgen Ib Kjelkvist

Niels Kær Møller
Henrik Strauss
William Hannecke
Ib Larsen


Juleuddelingsudvalg:

 

 

 

Jan Hoffmeyer
Erik Kristiansen


Fonde

Svend Tybjergs Fond:

Aktivitetsfonden:

Enkefonden:

Kong Hroar Fonden:

William Hannecke
Artin Lauersen
Henrik Enig

Valgte embedsmænd

Valgte embedsmænd

Poul H. Jensen
Jørn Bjerre
Jan Hoffmeyer


Broderfonden af 1977:

Br. Storrepræsentant C. Andersen & hustrus Fond:

Poul H. Jensen
Erling Pedersen
Otto Klaschka

Valgte embedsmænd


Logens historie

Af Storrepræsentant Erik Bager
18. november 1996

Hvornår de første Odd Fellow Loger så dagens lys står hen i det uvisse. Vi formoder, at de er opstået omkring de store kirkebyggerier i 1100-1200-tallet.od fellow loge De første skriftlige optegnelser dater sig til 1700-tallet, men den del at Odd Fellow, som den danske gren tilhører, blev grundlagt den 26. april 1819 i Baltimore, med Thomas Wildey som initiativtager. Herfra blev Odd Fellow udbredt over hele Amerika og senere til Europa. I Danmark indførtes ordenen i 1878, hvor loge nr. 1. Danmark blev institueret.

I slutningen af 1800-tallet var Roskilde stadig en lille provinskøbstad med omkring 7.000 indbyggere. Men jernbanen fra København, der var åbnet i 1847, påvirkede for alvor udviklingen i byen, og medvirkede naturligvis også til, at gode borgere fra Roskilde fik mulighed for at dyrke deres Odd Fellow-interesse i de københavnske loger.
Lige så naturligt var da også, at disse brødre fandt sammen, og den 14. december 1888 dannedes foreningen ”ROAR”. Den 19. november 1893 kunne br. Storsire Petrus Beyer instituere den ny loge nr. 26 i Danmark Logen tog navnet "KONG HROAR" , der ifølge overleveringen grundlagde Roskilde. Kong Hroar, var kendt for sin fredselskende natur - en egenskab der i høj grad falder sammen med ordenens mål og virke.

od fellow loge Allerede i februar 1892 var foreningen stærk nok til at erhverve ejendommen Hersegade 11 – for en købesum af kr. 26.000,- og man vedtog at bygge eget logelokale, som det kaldtes, ved ejendommen. Her havde logen sin adresse, indtil man i 1928 fik et godt tilbud på ejendommen, hvorfor den blev solgt. En tid holdt man til i byens hoteller. I 1930 var den rigtige bygning til salg og brødrene købte Skolegade 13 for en pris af kr. 37.000. Så gik ombygningen og indretningen i gang. Den færdige logebygning kom til at stå brødrene i kr. 137.210,-, men så var der også en bygning – Palæet – som man kunne være stolte af. Logesalen blev indviet på logens fødselsdag den 19.november 1930.

På det nordiske plan har logen siden 1949 haft samarbejde med Odd Fellow loger. Først i Linköping (loge nr. 112 Folkungaträdet), senere i Tønsberg (loge nr. 27 Kong Sverre) og Helsingfors (loge nr. 18 Kalevala).
Loge nr. 26 Kong Hroar er blandt landets største Odd Fellow loger. od fellow loge Logen holder sine møder hver torsdag i tidsrummet fra 1. september til 15. december, og fra 1. januar til 15 maj.



Mærke for logens 25 års dag.

Palæets historie

I januar 1930 købte logen bygningen Skolegade 13. Her ligger logen i dag.

På stedet lå tidligere en trelænget præstegård, hvor den navnkundige pastor Hertz boede.
Han samlede mange berømtheder som gæster. Bl. andre H. C. Andersen.
Komponisten C. E. F. Weyse besøgte Hertz-familien hver sommer, og her komponerede Weyse de fleste af melodierne til Ingemanns dejlige morgen- og aftensange.

Senere byggedes en herskabelig lægebolig på grunden, og da logen overtog ejendommen, havde den i en årrække været anvendt til herskabspension.

odd fellow logen Efter en større ombygning og renovering kunne den bruges til ordensbrug.
Det var en eventyrlig oplevelse for søstre og brødre, at det hus, som de havde lagt utallige arbejdstimer i, nu kunne indvies til logebrug.
Og så er det nabo til en af Danmarks mest berømte bygninger, Roskilde Domkirke.
Smukkere nabo kunne man ikke få – og et smukkere sted kunne vi næppe få at bo. Et hårdt arbejde, og en prisværdig indsats blev rigeligt belønnet.

Den 19. november 1930, på logens 37 års stiftelsesdag, blev logesalen indviet til ordensbrug.
Daværende Storsire Chr. Skeel udtalte bl.a.: ”Som en stedse rindende Kilde skal Venskabet her finde sin rette Udfoldelse. Kærligheden vil leve, og Sandheden vil spire i alle Hjerter.Stedet her vil engang smuldre hen, men vi vil bede til den Højeste, at dette Værk – der her skal øves – maa bære Frugt i Fremtiden”.

I begyndelsen var bygningen ejet af loge 26, Kong Hroar, og søstrene fra loge nr. 5 Dr. Margrethe lejede sig ind i huset.
Men som tiden gik og endnu to broderloger (nr. 77 Rolf Krake og 91 Albert Schweizer) brugte huset, blev det naturligt, at ejerskabet ændredes.

I 1971 blev alle 4 loger medejere af Palæet.

od fellow logeDe brødre og søstre der regelmæssigt kommer i logesalen, føler uden tvivl en vis stolthed over denne smukke sal.
Bortset fra enkelte ændringer fremstår salen næsten som den blev opført i 1930.

Logesalen er særlig berømmet for sine fine loftsmalerier, som er udført af maleren C.C. Forup. Han malede en del loftmalerier, men er også kendt for sine portrætter og landskabsmalerier. Loftmalerierne skal opleves med egne øjne. De gør logesalen til en unik oplevelse.
C.C. Forup levede fra 1883 til 1939 og var Odd Fellow broder i loge nr. 37 Thomas Wildey i Fredericia.

I 1950-erne købtes orgelet af Glostrup kirke. Orglet blev flyttet og installeret ved hjælp af logens brødre. Kun specielle arbejder, såsom stemning af orglet, blev udført af specialister.

Orglet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet. Det blev bygget af orgelbygger Daniel Köhne, og det siges at have en meget smuk tone. Orglet er bevaringsværdigt. I dag er der nemlig kun bevaret 4 eller 5 af Daniel Köhnes orgler i hele Europa.

I 2008 blev det gamle gulvtæppe udskiftet med et nyt.

Palæets selskabslokaler, som ligger i stueetagen, blev i 2001 flot renoveret og et nyt ventilationsanlæg blev installeret.
Selskabslokalerne betegnes i dag som et af byens fornemste. Der er ansat en restauratør som forpagter.

Orglets historie

Af br. organist Mogens Amstrup
30. oktober 1997.

I tiden før 1953 havde logen kun haft et lille harmonium til rådighed.
Men det var i længden de musikalske brødre for lidt, og da der i 1949 blev dannet et sangkor, påtog dette sig at løse opgaven med at skaffe et orgel.

Man kom snart under vejr med, at Glostrup Kirke ønskede at udskifte sit orgel, og man optog straks forhandlinger med menighedsrådet om køb af det gamle orgel.
Det var daværende Overmester Martin Hansen, der til sidst fik håndslag på godt 3.ooo kr.

Imidlertid havde man ikke så mange penge, og det blev derfor besluttet at brødrene selv skulle foretage flytning og opstilling, samt indrette et orgelrum.
Meget arbejde forestod. Et orgelrum skulle laves, og en orgelfacade i logesalen skulle konstrueres og bygges op.
Hovedkræfterne i dette arbejde var br. Tybjerg-Nielsen, ex.storrepr, Erik Rehermann og br. Frank Smidt Nielsen.

Til logens 6o års stiftelsesdag den 19. november 1953 stod orglet færdigopstillet.

od fellow loge I de følgende 2o år fik orglet gradvis lov til at forfalde.
Man ikke havde råd til den gennemgribende restaurering, der efterhånden var påkrævet, og i stedet for anskaffede man et lille elektronorgel.
Det var imidlertid ikke tilfredsstillende. En kreds af brødre tilbød da at foretage den nødvendige restaurering af det gamle orgel i samarbejde med orgelbygger-firmaet Jensen & Thomsen i Hillerød.

Forinden havde Palæadministrationen, kontaktet "Det Danske Orgelselskab" og fået bekræftet, at man i dette orgel i virkeligheden havde et sjældent og fint eksemplar af orgelbyggeren Daniel Köhnes instrumenter.

Daniel Köhne var født i København i 1828 og efter sin uddannelse i Tyskland blev han efterhånden kendt i store dele af Europa.
Efter sin hjemkomst til Danmark var det særligt komponisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade der berømmede og anbefalede hans orgler, som værende af særlig stor klangskønhed.

I forbindelse med orgelselskabets gennemgang af orglet, gjorde man opmærksom på den uheldige placering som orgelet havde fået. Det stod nemlig bag en kunstig facade og en mur. Man foreslog derfor, at orglet samtidig med restaureringen blev flyttet frem i logesalen.

Ved restaureringen blev der foretaget følgende: Orgelrummet blev totalt ombygget. Muren ind til logesalen blev fjernet, og gulvet sænket 3o cm. Nyt loft og en bagvæg blev etableret. Orgelhuset med facade blev afkortet, og de ormædte partier udskiftet og dekoreret, så de passede ind i omgivelserne. På loftet over orglet blev der svejset et nyt fundament til bælgen, som blev totalt fornyet sammen med luftkanalerne. Alle træpiberne blev skilt ad - ormhullerne tætnet og derefter malet. Alle tin og blypiber blev rettet op eller udskiftet. Hele luftfordelingssystemet blev erstattet af bevægelige plastrør, fordi de gamle trærør faldt sammen til støv, simpelthen ædt op af orm. Endelig blev orglet stemt, og dets toner kunne igen fylde logesalen med vellyd til glæde for alle logens brødre - og sådan har det været lige siden.

20 år efter opstillingen i 1953 var brødrene Tybjerg-Nielsen, Erik Rehmann og Frank Smidt Nielsen igen aktive under restaureringen af orglet.

De sørgede også for, at logens organist fik et insignie på sit regalie. Det blev fremstillet af Br. Carl-Christian Enig fra Kong Hroar Logen, på foranledning af Storsire Johs. Petersen, der var på besøg i vor loge i 1968. Insigniet er håndlavet, og er det første af sin slags i landet, og det blev tildelt br. Sven Aage Breusch Larsen på hans 10 års dag, som logens organist.

Siden restaureringen i 1973 har orglet været bedre vedligeholdt, og det får nu et eftersyn og en orgelstemning hvert år. Dette er nødvendigt, fordi mange forskellige organister spiller på det. I fagsproget taler man om, at orglet har en "sjæl", og derfor kun tonerer smukt, hvis det synes om udøveren. Det er nok forklaringen på, at orgler overalt kan lyde så forskelligt for tilhørerne. Domkirkens orgel har 2ooo orgelpiber - vort eget orgel har 392 piber {49 tangenter * 8 stemmer).
Men her er jo heller ikke så højt til loftet.

Vort eget gamle orgel vil fortsat gøre tjeneste til glæde for brødrene - og der findes nu kun få af Daniel Köhnes orgler tilbage i Danmark. - Sakskøbing gamle kirke har et, den tyske reformationskirke i København overfor Rosenborg Slot har et, og en del af orglet i Vartov Kirke i København er også fra Daniel Köhner.


Måtte dette orgel blive bevaret til minde om en orgelbygger af international format.

Om kong Hroar

od fellow loge

Om Kong Hroar og Roskilde:
Lokalhistorikeren Lotte Fang har flere gange holdt foredrag i logen om Kong Hroar og hans virke.

I hendes bog Roskilde Sagn finder vi følgende beskrivelse om Roskildes tilblivelse og i Lejrekrøniken fra o. 1160 fortælles sagnet om Kong Roar, som byen Roskildes grundlægger, det lyder:

På denne tid var der en stor by på Sjælland, hvor der nu kun er et øde bjerg, ved navn Høgebjerg, men dengang lå der en by, som kaldtes Høgekøbing. Da Kong Ro nu så, at købmændene gav meget ud til vognleje fra skibene og op til landevejen, bød han at flytte købstaden bort fra dette sted og ned til havnepladsen, der hvor Isefjorden udstrækker sig, og her lod han huse lægge omkring en dejlig kilde. Der byggede Ro en anseelig by, som han gav et tvedelt navn, efter sig selv og efter kilden, idet han tog den ene del af navnet fra kilden og den anden fra sig selv og kaldte byen på dansk for Roskilde, og det skal den kaldes til evig tid.

En anden udlægning af navnet lyder således:
En dag kom en konge ved navn Roar ridende til et bjerg, på hvis skrænt der sprang den dejligste kilde, omgivet af vilde roser.
I kildens friske vand slukkede manden og hans ros (hest) deres tørst, og manden så, at her, hvor det dejlige vand, mennesket største gave, sprang frem med så store mængder, her på bjerget ved den smukke fjord, var det godt at være.
Han anlagde derfor en by på bakken og gav den navn efter sig selv og kilden, hvoraf hans gode ros havde drukket – den dejlige rosernes kilde.

Skjoldungerne:
Historierne om Roar og Helge er en del af vore danske heltesagn. Men fundet af resterne af en kongsgård i Lejre gør det mere sandsynligt, at der virkelig har levet en kongeslægt på vores egn.
Hroar og Helge var ifølge sagnet sønner af kong Halvdan i Lejre og efterkommere af Kong Skjold, der som bekendt som spæd kom sejlende alene til Danmark for at blive landets konge.
Halvdans broder Frode myrdede Halvdan og udråbte sig selv til konge. De to brødre måtte flygte og blev gemt forskellige steder for ikke at blive opdaget. Herunder kom de også til Vifils Ø, som måske lå ved Skånes Kyst.
Her blev de holdt gemt og selvom Frodes mænd flere gange undersøgte øen fandt de dem ikke. Vifil havde nemlig lavet en hule, hvortil brødrene søgte tilflugt, når Vifil som aftalt ”råbte på sine hunde: Hop og Høg.”
Senere søgte brødrene hævn over faderens drab og søgte tjeneste ved Frodes Hof. Hverken Frode eller deres egen søster genkendte dem. Og ved julefesten på kongsgården brændte brødrene med hjælp af deres svoger og andre trofaste mænd Frode og hans mænd inde.
Roar og Helge blev herefter konger af Danmark, idet de delte opgaverne således at Roar blev konge til lands og Helge til vands.
Helge samlede riget ved kamp. Roar regerede landet med klogskab.
Helge fik sønnen Rolf (Krake). Der opstod imidlertid uenighed i kongsgården, og Rolf dræbte Roars søn. Derfor blev Rolf Krake konge, da Roar senere døde.

Odd Fellow Ordenen

Den 26. april 1819 blev startskuddet for den moderne Odd Fellow Orden givet i byen Baltimore i staten Maryland i U.S.A. af en smed ved navn Thomas Wildey.

Fire grundstene blev lagt, hvorpå Ordenen skulle bygges:
"Besøg de syge, hjælp de trængende, begrav de døde og opdrag de forældreløse"

Tre principper blev givet:
Venskab, Kærlighed og Sandheds grundprincipper".

Et symbol blev skabt: "De tre Kædeled".

Odd Fellow Ordenens vision er:
    at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem mennesker
    at styrke dem i kærlighed til Gud og deres næste
    at lære dem, at ord ikke er nok
    at lærdomme må omsættes i handling
    at den enkelte - efter evne - bidrager til menneskenes forbedring og fuldkommengørelse

Odd Fellow Ordenens idégrundlag og mål:
Ordenen tilstræber - gennem sin lære - at hjælpe sine medlemmer gennem livet og give dem en livsholdning, som de hver især kan tage med sig ud i dagligdagen.
Ordenens hovedmål har både et etisk og et humanitært sigte. Et etisk rettet mod den enkelte, og et humanitært rettet mod det lokale, nationale og internationale - udenfor Ordenen.

Ordenens stiftere anså den etiske livsholdning for en væsentlig del af ordenslæren. En livsholdning, der sætter dens medlemmer i stand til ikke kun at stile efter en materiel tilværelse, men også at stræbe efter en etisk livsholdning.
Det er derfor ikke tilstrækkeligt for et ordensmedlem at betragte Ordenens etik som noget teoretisk. Det er vigtigt, at man - ved at efterleve Ordenens etik - også tilegner sig en livsholdning, der præger ens daglige færden. En Odd Fellow BØR kendes på væremåde og gerninger.

Odd Fellow Ordenen bygger sit virke på medmenneskelighed og næstekærlighed ud fra dens lære om venskab, kærlighed og sandhed.
Verden har forandret sig. Og vi må sande, at ovennævnte principper stadig står som grundlaget for det samfund, vi må være med til at bygge op. Vi længes alle efter, at næstekærlighedens lov må ske fyldest. Det har været - og er stadig - Odd Fellow Ordenens inderste mål at opfylde denne lov.

"Den tjener sig selv bedst, som tjener andre!"
Det udadvendte og humanitære arbejde strækker sig fra lokal hjælp til samfundets syge, gamle, ensomme eller svage til årlige donationer til humanitære formål.

Odd Fellow Ordenens symbol og motto er kæden med de tre forbundne led, der udtrykker kravet om at vise venskab, kærlighed og sandhed i alle livets forhold. Ord er ikke tilstrækkelige.

En Odd Fellows egentlige arbejde er derfor at omsætte de tre små ord til handling.





od fellow loge



odd fellow loge





 Rul siden for at se logens tæpper.




















































od fellow loge