ODD FELLOW
LOGE NR. 26 KONG HROAR

Logens virke.

Logen har gennem sit mere end 100 årige virke i Roskilde etableret en række fonde, der er opstået ved donationer fra brødre, som ønskede at støtte deres loges arbejde.
De fleste har et humanitært sigte, og der udføres et omfattende udadvendt humanitært arbejde, som især har udmøntet sig i plejehjemsbesøg, forskelligt samarbejde med handicaporganisationer m. v.
En del af logens overskud går ligeledes til humanitære formål, primært i form af donationer til forskellige velgørende institutioner, først og fremmest i Roskilde-området.

Derudover har logen et samarbejde med byens øvrige Odd Fellow loger om uddeling af legatportioner til Jul. Disse legater finansieres via afholdelse af Julekoncerter i Roskilde Domkirke, som loge nr. 26 Kong Hroar tog initiativet til første gang i 1932.

For ældre brødre, som har svært ved at komme til loges mødeaftener, afholdes to gange om året et Seniormøde. Her mødes brødrene om eftermiddagen til et måltid, og til almindeligt selskabeligt samvær med underholdning. Disse møder er meget populære blandt logens ældre brødre.

Mange af logens medlemmer deltager aktivt i et eller flere af de udvalg, der er nedsat i logens regi. Der er således rig lejlighed til at deltage aktivt i logens arbejde for de, der vil mere end blot deltage i logens ordinære møder.

Logen har sit egen avis i form af logebladet ”Set og Sket”. Dette blad udkommer 3 gange om året, og omdeles til alle medlemmer samt til logens enker. Herved tilgodeses de ældre brødre og andre, der ikke har deres ugentlige gang i logen.

Hvis du har interesse for Odd Fellow, kan yderligere oplysninger fås ved henvendelse til én af logens embedsmænd.

Logens møder

Logen afholder møde om torsdagen.

Et af Odd Fellow Ordenens formål er at støtte brødrene i deres etiske og moralske udvikling. Logemøderne er derfor præget af den ro og værdighed, der er nødvendig for at fremme dette formål.
Efter logemøderne afholdes et selskabeligt broder samvær med spisning, hvor tonen er mere fri end i logesalen. Dennne del af logemøderne er lige så vigtig som mødet i logesalen. Det er her, brødrene lærer hinanden at kende, og tit og ofte opstår nære personlige venskaber, der varer hele livet.

Nogle gange om året inviteres vore damer til at deltage i forskellige arrangementer i logen. Dette betragter vi som en væsentlig faktor i vor loges virke, idet et succesfuldt logeliv forudsætter at partneren kan gå ind for de ideer, der ligger til grund for Odd Fellow Ordenens arbejde.

Det er en tradition at afholde unge brødres aften. Det sker sædvanligvis i slutningen af marts. På denne aften er det et udvalg af de yngste brødre, der er i aktion i logesalen, og senere står for afviklingen under det selskabelige.

Deltagelse i logens møder kræver en bestemt påklædning. Til almindelige møder kræves mørk habit, hvid skjorte, og diskret slips. Til vore festaftener, f.eks. gradetildelinger, er påklædningen kjole og hvidt, uden handsker.
Mødeplanen angiver hvilke aftener, der skal mødes i kjole.

Der er rygeforbud ved logemøder.
Tiltaleformen i logesalen er: De

Besøg vor loge

Embedsmænd

Valgte embedsmænd - kan kontaktes her

  

                                    Ole René Hansen    Kjeld Sørensen    Flemming Klarskov
                                 Poul H. Jensen    Flemming Elmfelt Nielsen    

Stående udvalg

Særlige udvalg

Fonde

Logens historie

Af Storrepræsentant Erik Bager
18. november 1996

Hvornår de første Odd Fellow Loger så dagens lys står hen i det uvisse. Vi formoder, at de er opstået omkring de store kirkebyggerier i 1100-1200-tallet. De første skriftlige optegnelser dater sig til 1700-tallet, men den del at Odd Fellow, som den danske gren tilhører, blev grundlagt den 26. april 1819 i Baltimore, med Thomas Wildey som initiativtager. Herfra blev Odd Fellow udbredt over hele Amerika og senere til Europa. I Danmark indførtes ordenen i 1878, hvor loge nr. 1. Danmark blev institueret.

I slutningen af 1800-tallet var Roskilde stadig en lille provinskøbstad med omkring 7.000 indbyggere. Men jernbanen fra København, der var åbnet i 1847, påvirkede for alvor udviklingen i byen, og medvirkede naturligvis også til, at gode borgere fra Roskilde fik mulighed for at dyrke deres Odd Fellow-interesse i de københavnske loger.
Lige så naturligt var da også, at disse brødre fandt sammen, og den 14. december 1888 dannedes foreningen ”ROAR”. Den 19. november 1893 kunne br. Storsire Petrus Beyer instituere den ny loge nr. 26 i Danmark Logen tog navnet "KONG HROAR" , der ifølge overleveringen grundlagde Roskilde. Kong Hroar, var kendt for sin fredselskende natur - en egenskab der i høj grad falder sammen med ordenens mål og virke.

Allerede i februar 1892 var foreningen stærk nok til at erhverve ejendommen Hersegade 11 – for en købesum af kr. 26.000,- og man vedtog at bygge eget logelokale, som det kaldtes, ved ejendommen. Her havde logen sin adresse, indtil man i 1928 fik et godt tilbud på ejendommen, hvorfor den blev solgt. En tid holdt man til i byens hoteller. I 1930 var den rigtige bygning til salg og brødrene købte Skolegade 13 for en pris af kr. 37.000. Så gik ombygningen og indretningen i gang. Den færdige logebygning kom til at stå brødrene i kr. 137.210,-, men så var der også en bygning – Palæet – som man kunne være stolte af. Logesalen blev indviet på logens fødselsdag den 19.november 1930.

På det nordiske plan har logen siden 1949 haft samarbejde med Odd Fellow loger. Først i Linköping (loge nr. 112 Folkungaträdet), senere i Tønsberg (loge nr. 27 Kong Sverre) og Helsingfors (loge nr. 18 Kalevala).
Loge nr. 26 Kong Hroar er blandt landets største Odd Fellow loger. Logen holder sine møder hver torsdag i tidsrummet fra 1. september til 15. december, og fra 1. januar til 15 maj.



Mærke for logens 25 års dag.

Palæets historie

I januar 1930 købte logen bygningen Skolegade 13. Her ligger logen i dag.

På stedet lå tidligere en trelænget præstegård, hvor den navnkundige pastor Hertz boede.
Han samlede mange berømtheder som gæster. Bl. andre H. C. Andersen.
Komponisten C. E. F. Weyse besøgte Hertz-familien hver sommer, og her komponerede Weyse de fleste af melodierne til Ingemanns dejlige morgen- og aftensange.

Senere byggedes en herskabelig lægebolig på grunden, og da logen overtog ejendommen, havde den i en årrække været anvendt til herskabspension.

Efter en større ombygning og renovering kunne den bruges til ordensbrug.
Det var en eventyrlig oplevelse for søstre og brødre, at det hus, som de havde lagt utallige arbejdstimer i, nu kunne indvies til logebrug.
Og så er det nabo til en af Danmarks mest berømte bygninger, Roskilde Domkirke.
Smukkere nabo kunne man ikke få – og et smukkere sted kunne vi næppe få at bo. Et hårdt arbejde, og en prisværdig indsats blev rigeligt belønnet.

Den 19. november 1930, på logens 37 års stiftelsesdag, blev logesalen indviet til ordensbrug.
Daværende Storsire Chr. Skeel udtalte bl.a.: ”Som en stedse rindende Kilde skal Venskabet her finde sin rette Udfoldelse. Kærligheden vil leve, og Sandheden vil spire i alle Hjerter.Stedet her vil engang smuldre hen, men vi vil bede til den Højeste, at dette Værk – der her skal øves – maa bære Frugt i Fremtiden”.

I begyndelsen var bygningen ejet af loge 26, Kong Hroar, og søstrene fra loge nr. 5 Dr. Margrethe lejede sig ind i huset.
Men som tiden gik og endnu to broderloger (nr. 77 Rolf Krake og 91 Albert Schweizer) brugte huset, blev det naturligt, at ejerskabet ændredes.

I 1971 blev alle 4 loger medejere af Palæet.

De brødre og søstre der regelmæssigt kommer i logesalen, føler uden tvivl en vis stolthed over denne smukke sal.
Bortset fra enkelte ændringer fremstår salen næsten som den blev opført i 1930.

Logesalen er særlig berømmet for sine fine loftsmalerier, som er udført af maleren C.C. Forup. Han malede en del loftmalerier, men er også kendt for sine portrætter og landskabsmalerier. Loftmalerierne skal opleves med egne øjne. De gør logesalen til en unik oplevelse.
C.C. Forup levede fra 1883 til 1939 og var Odd Fellow broder i loge nr. 37 Thomas Wildey i Fredericia.

I 1950-erne købtes orgelet af Glostrup kirke. Orglet blev flyttet og installeret ved hjælp af logens brødre. Kun specielle arbejder, såsom stemning af orglet, blev udført af specialister.

Orglet stammer tilbage fra midten af 1800-tallet. Det blev bygget af orgelbygger Daniel Köhne, og det siges at have en meget smuk tone. Orglet er bevaringsværdigt. I dag er der nemlig kun bevaret 4 eller 5 af Daniel Köhnes orgler i hele Europa.

I 2008 blev det gamle gulvtæppe udskiftet med et nyt.

Palæets selskabslokaler, som ligger i stueetagen, blev i 2001 flot renoveret og et nyt ventilationsanlæg blev installeret.
Selskabslokalerne betegnes i dag som et af byens fornemste. Der er ansat en restauratør som forpagter.

Orglets historie

Af br. organist Mogens Amstrup
30. oktober 1997.

I tiden før 1953 havde logen kun haft et lille harmonium til rådighed.
Men det var i længden de musikalske brødre for lidt, og da der i 1949 blev dannet et sangkor, påtog dette sig at løse opgaven med at skaffe et orgel.

Man kom snart under vejr med, at Glostrup Kirke ønskede at udskifte sit orgel, og man optog straks forhandlinger med menighedsrådet om køb af det gamle orgel.
Det var daværende Overmester Martin Hansen, der til sidst fik håndslag på godt 3.ooo kr.

Imidlertid havde man ikke så mange penge, og det blev derfor besluttet at brødrene selv skulle foretage flytning og opstilling, samt indrette et orgelrum.
Meget arbejde forestod. Et orgelrum skulle laves, og en orgelfacade i logesalen skulle konstrueres og bygges op.
Hovedkræfterne i dette arbejde var br. Tybjerg-Nielsen, ex.storrepr, Erik Rehermann og br. Frank Smidt Nielsen.

Til logens 6o års stiftelsesdag den 19. november 1953 stod orglet færdigopstillet.

I de følgende 2o år fik orglet gradvis lov til at forfalde.
Man ikke havde råd til den gennemgribende restaurering, der efterhånden var påkrævet, og i stedet for anskaffede man et lille elektronorgel.
Det var imidlertid ikke tilfredsstillende. En kreds af brødre tilbød da at foretage den nødvendige restaurering af det gamle orgel i samarbejde med orgelbygger-firmaet Jensen & Thomsen i Hillerød.

Forinden havde Palæadministrationen, kontaktet "Det Danske Orgelselskab" og fået bekræftet, at man i dette orgel i virkeligheden havde et sjældent og fint eksemplar af orgelbyggeren Daniel Köhnes instrumenter.

Daniel Köhne var født i København i 1828 og efter sin uddannelse i Tyskland blev han efterhånden kendt i store dele af Europa.
Efter sin hjemkomst til Danmark var det særligt komponisterne J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade der berømmede og anbefalede hans orgler, som værende af særlig stor klangskønhed.

I forbindelse med orgelselskabets gennemgang af orglet, gjorde man opmærksom på den uheldige placering som orgelet havde fået. Det stod nemlig bag en kunstig facade og en mur. Man foreslog derfor, at orglet samtidig med restaureringen blev flyttet frem i logesalen.

Ved restaureringen blev der foretaget følgende: Orgelrummet blev totalt ombygget. Muren ind til logesalen blev fjernet, og gulvet sænket 3o cm. Nyt loft og en bagvæg blev etableret. Orgelhuset med facade blev afkortet, og de ormædte partier udskiftet og dekoreret, så de passede ind i omgivelserne. På loftet over orglet blev der svejset et nyt fundament til bælgen, som blev totalt fornyet sammen med luftkanalerne. Alle træpiberne blev skilt ad - ormhullerne tætnet og derefter malet. Alle tin og blypiber blev rettet op eller udskiftet. Hele luftfordelingssystemet blev erstattet af bevægelige plastrør, fordi de gamle trærør faldt sammen til støv, simpelthen ædt op af orm. Endelig blev orglet stemt, og dets toner kunne igen fylde logesalen med vellyd til glæde for alle logens brødre - og sådan har det været lige siden.

20 år efter opstillingen i 1953 var brødrene Tybjerg-Nielsen, Erik Rehmann og Frank Smidt Nielsen igen aktive under restaureringen af orglet.

De sørgede også for, at logens organist fik et insignie på sit regalie. Det blev fremstillet af Br. Carl-Christian Enig fra Kong Hroar Logen, på foranledning af Storsire Johs. Petersen, der var på besøg i vor loge i 1968. Insigniet er håndlavet, og er det første af sin slags i landet, og det blev tildelt br. Sven Aage Breusch Larsen på hans 10 års dag, som logens organist.

Siden restaureringen i 1973 har orglet været bedre vedligeholdt, og det får nu et eftersyn og en orgelstemning hvert år. Dette er nødvendigt, fordi mange forskellige organister spiller på det. I fagsproget taler man om, at orglet har en "sjæl", og derfor kun tonerer smukt, hvis det synes om udøveren. Det er nok forklaringen på, at orgler overalt kan lyde så forskelligt for tilhørerne. Domkirkens orgel har 2ooo orgelpiber - vort eget orgel har 392 piber {49 tangenter * 8 stemmer).
Men her er jo heller ikke så højt til loftet.

Vort eget gamle orgel vil fortsat gøre tjeneste til glæde for brødrene - og der findes nu kun få af Daniel Köhnes orgler tilbage i Danmark. - Sakskøbing gamle kirke har et, den tyske reformationskirke i København overfor Rosenborg Slot har et, og en del af orglet i Vartov Kirke i København er også fra Daniel Köhner.


Måtte dette orgel blive bevaret til minde om en orgelbygger af international format.